Da jeg tilbage i 2010 købte min første hest, en haflingerblanding vallak på 4 år, blev jeg meget hurtigt nødt til at lære, hvordan jeg undgik at blive trampet ned under håndtering af denne ellers meget søde men utrænede unghest. Katja hjalp mig hurtigt med at skabe og bevare mit personlige space på en måde, som stemte utrolig godt overens med mit temperament - tydelig og kærlig vedholdenhed, hvilket resulterede i, at jeg fik en positiv og lærevillig hest, da han først indså, hvor rart det egentlig var at hænge ud med mennesker. Jeg lærte meget om horsemanship, klikkertræning og balanceret ridning med denne hest og havde ham i knap 10 år.
I 2010 købte jeg en lille islænder med det modsatte temperament. En super ydmyg og forsigtig, men utrolig sød og sensitiv lille hoppe på 6 år, som havde haft en skæv start på livet, men som elskede børn og mennesker i det hele taget. Her fokuserede Katja og jeg på jordarbejdet og noget senere let mild ridning for at omskole en hårdhændet tilridning. Vi arbejdede også med at få mit temperament omskolet fra en ret grænsesættende, tydelig hestemor til en nu meget mere mild og rolig kommunikation med denne lille forsigtige hoppe.
Både hoppen og Katja lærte mig meget om, hvor stor en forskel mit humør og personlige forventning kunne have på arbejdet med min hest. I en verden af forventninger og præstationer, lærte jeg at følge min hests rytme og virkelig mærke, hvordan min hest havde det i sin krop og med vores fælles arbejde. En stor øjenåbner og en vigtig lektie som jeg stadig arbejder med den dag i dag, uanset hvilken hest jeg arbejder med.
Tak for et fint samarbejde Katja, dit milde professionelle væsen har gjort mit liv i hesteverdenen positivt og lærerigt!